30. marts 2012

Energiaftalen skal gennemføres med omhu

Det er nu i implementeringen af energiaftalen, at der for alvor hviler et tungt ansvar på politikerne, myndighederne og de involverede virksomheder.

Af Torben Chrintz, videnschef i CONCITO

Energiforliget, som blev indgået af regeringspartierne, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Konservative den 22. marts, handler om meget mere end klima. De centrale elementer er:
  • Traditionel energipolitik, der især handler om energipris og forsyningssikkerhed
  • Erhvervs- og beskæftigelsespolitik, der blandet andet handler om, hvilke erhverv der skal nyde godt af tilskud og fradrag samt hvilke danske styrkepositioner, der skal understøttes og opbygges
  • Klimapolitik, der handler om, at Danmark skal leve op til sine forpligtelser på klimaområdet, og - hvis alt går vel - vise en vej frem og inspirere andre lande til grøn omstilling.
I den politiske og offentlige debat rodes disse elementer godt og grundigt sammen, og ofte begrundes en foretrukken energipolitik eller erhvervspolitik med hensynet til klimaet - måske for at få visse elementer til at glide nemmere ned rundt omkring.
 
Der synes at være udbredt enighed om, at forliget i høj grad leverer på det energipolitiske og erhvervspolitiske element, men set fra en ren klimavinkel, kunne forliget godt have været bedre. Det skyldes, at skønsmæssigt over 80 % af de CO2-reduktioner, som forliget vil sikre, kommer fra den såkaldte kvotesektor, som i forvejen er reguleret i EU. Det betyder, at reduktionerne i Danmark umiddelbart vil blive modsvaret af øgede udledninger andre steder i EU og dermed ikke reelt reducere CO2-koncentrationen i atmosfæren.
 
Dette er regeringen udmærket klar over, for i et baggrundsnotat til energiforhandlingerne skriver Energistyrelsen netop, at reduktioner i kvotesektoren ikke vil føre til reelle reduktioner, men at reduktionerne vil komme i et eller andet omfang ved det gode eksempels magt. Klimaeffekten skal altså komme ved, at Danmark inspirerer andre lande til at gøre det samme, og dermed også kan bidrage til at få kvoteloftet sænket i EU. Denne tilgang er helt fair, så længe vi sørger for at bruge virkemidlerne med omhu og hensyntagen til klimaet, så vi ikke ender som et skræmmeeksempel, og dermed får den modsatte effekt ud af omstillingsindsatsen.
 
Et af de virkemidler, vi skal være særligt omhyggelige med, er den stærkt øgede brug af biobrændsel i energisektoren, som der lægges op til med aftalen. Den kan nemlig ende med at give bagslag, hvilket CONCITO påpegede i november sidste år på grundlag af internationale videnskabelige artikler samt aktører i EU-systemet, der forholder sig stadig mere kritisk til en stærkt udvidet brug af bioenergi.
 
Energiforliget åbner op for fortsat og stærkt udvidet brug af biobaserede brændsler for først efterfølgende at vurdere, om det er bæredygtigt og hensigtsmæssigt i forhold til klimaet. Det burde være omvendt, idet de færreste private virksomheder ville slippe af sted med at erklære noget for klimavenligt for efterfølgende at undersøge, om dette de facto er rigtigt. Her er det nærliggende at få den tanke, at erhvervshensynet har vejet rigtigt tungt i denne del af forliget.
 
Danske reduktioner i udledningen af drivhusgasser vil som udgangspunkt kun have en global effekt, hvis de sker uden for den kvoteregulerede sektor, og det vil især sige inden for individuel boligopvarmning og mindre virksomheder, transport og til dels landbrugsområdet. Disse områder er ikke reguleret af et kvoteloft i EU, og det er samtidigt de områder, hvor Danmark har sværest ved at leve op til vores forpligtigelser.
 
Energiforligets reduktioner på dette område er relativt begrænsede, og kombineret med den potentielle udledning, der i værste fald kan være fra en kraftig øget brug af ikke-bæredygtig biomasse, kan forliget paradoksalt nok ende med at øge den globale udledning af drivhusgasser.
 
Kun hvis eksemplets magt er så stærk, at vi får andre lande med, vil der være en reel reduktion i udledningen af drivhusgasser. Derfor er det nu i implementeringen af aftalen, der for alvor hviler et tungt ansvar på folketingets partier, de ansvarlige myndigheder og de involverede virksomheder, så vi ikke ender at skabe et skræmmeeksempel med negative konsekvenser for klimaet.
 
---
Debatindlæg bragt i Altinget Energi & Klima som første indlæg i en debatstafet om energiforliget
 

Om samme emne

28. oktober 2013Artikel
Bæredygtig biomasse er en begrænset ressource, uanset kvaliteten af certificerings- og mærkningsordninger på området, skriver Torben Chrintz i Altinget.
Læs hele nyheden
9. oktober 2013Artikel
Replik på fire KU-forskeres kritik af CONCITOs rapport om "klimapåvirkningen fra biomasse og andre energikilder".
Læs hele nyheden
5. oktober 2013Artikel
Danmark har allerede brugt omkring halvdelen af sit CO2-budget for perioden 2000-2050. Set i det perspektiv er risikoen for overinvestering i effektive klimaløsninger ikke ligefrem overhængende.
Læs hele nyheden