16. november 2011

Nordsøaftale koster staten et tocifret milliardbeløb om året

Aftalen om Nordsøbeskatningen, som den danske stat indgik med DUC-selskaberne Shell, Chevron og A.P. Møller i 2003, koster hvert år staten op mod 10 mia. kr. i manglende indtægter.

En del af disse penge kunne med fordel bruges til at finansiere den nødvendige grønne omstilling af den danske energisektor, påpeger Danmarks grønne tænketank CONCITO i en ny analyse.

Tiden efter Nordsøaftalens indgåelse har været kendetegnet ved historisk høje oliepriser, og i analysen ’Finansiering af grøn omstilling via Nordsøbeskatningen’ peger CONCITO på kulbrinteskattesatsen som et vigtigt middel til at sikre staten en passende andel af indtægterne ved disse høje oliepriser.

”Olieprisen var på tidspunktet for aftalens indgåelse omkring 20 $ pr. tønde, og er siden steget til over 100 $. En helt central forudsætning bag aftalen er således bristet, og det koster i dag staten et tocifret milliardbeløb årligt”, forklarer Frans Clemmesen, som er cheføkonom i CONCITO.

Stiger olieprisen igen til 150 $, som den var oppe på i 2008, vil beskatningsmodellen være en økonomisk katastrofe for staten, da provenutabet i så tilfælde løber op i 12-15 mia. kr. årligt sammenlignet med Kulbrintebeskatningsudvalgets model fra 2001.

”De private olieselskaber skal naturligvis have en rimelig forrentning af deres egenkapital, men heller ikke mere. Med den nuværende oliepris er DUC-selskabernes forrentning 5-6 gange markedsrenten, og det må siges at være udtryk for massiv overbetaling” understreger Frans Clemmesen.

Kompensationsklausul den egentlige skandale
CONCITO påpeger, at det vil være oplagt at revidere Nordsøbeskatningen, så den passer bedre til de nuværende oliepriser, og beklager samtidig, at det ikke er helt ligetil. Som et tillæg til Nordsøaftalen mellem staten og DUC blev der nemlig indføjet en kompensationsklausul, der har til formål at sikre de tre DUC-selskaber fuldstændig kompensation for fremtidige ændringer i kulbrintebeskatningen.

”Kompensationsaftalen er efter min vurdering den egentlige økonomiske skandale. Allerede i 2003 advarede juridiske og økonomiske eksperter samstemmende mod konstruktionen, og det er helt unikt, at en regering på denne måde forsøger at fratage fremtidige Folketing deres reelle beskatningsret. Rækkevidden af kompensationsaftalen er meget uklar, og bør undersøges på ny af uvildige eksperter”, siger Frans Clemmesen.

Øget kulbrintebeskatning kan finansiere grøn omstilling
En del af merprovenuet fra en stramning af kulbrintebeskatningen bør ifølge CONCITO anvendes til at finansiere den grønne omstilling af den danske energisektor:

”Hvis vi skal nå FN’s målsætning om højst to graders global temperaturstigning, må vi ifølge Det Miljøøkonomiske Råd kun afbrænde omkring halvdelen af de kendte forekomster fossile brændsler. Givet Danmark alligevel vælger at udvinde alle ressourcerne i Nordsøen, bør man derfor overveje at bruge en del af provenuet fra salget af disse ressourcer til finansieringen af en grøn omstilling af den danske energisektor”, siger Frans Clemmesen.

Analysen af Nordsø-beskatningen er den første delanalyse i et større skatteprojekt som CONCITO gennemfører med arbejdstitlen: ”En grøn, blå og rød skatte- og velfærdsreform”. Projektet løber frem til 2013, hvor det samlede forslag til reform af skatte- og velfærdsordningerne fremlægges.

Yderligere information:
Cheføkonom Frans Clemmesen, 29 89 67 20 

Om samme emne

3. marts 2012Artikel
Aftalen om, at staten skal kompensere Nordsøens olieselskaber ved skatteomlægning er det rene volapyk. Faktisk er det usikkert, om selskaberne overhovedet har krav på kompensation, for statens beskatningsret er stadfæstet i Grundloven.
Læs hele nyheden
28. februar 2012Pressemeddelelse
Efter vismændenes serviceeftersyn af Nordsøbeskatningen bør regeringen fokusere på, hvordan staten får begrænset overbetalingen til de tre olieselskaber i Nordsøen.
Læs hele nyheden
5. december 2011Artikel
Nordsøolien er en ”guldgrube”, som kan finansiere den nødvendige grønne omstilling af Danmarks energisystem samt reducere skatterne på det øvrige erhvervsliv.
Læs hele nyheden